Hej, jeg hedder Tom

Fra 2010 til 2023 har jeg arbejdet som autoriseret Body SDS behandler og har udført flere tusinde behandlinger. I dag praktiserer jeg to steder. Både i København og i Lyngby. Begge steder er hyggelige og professionelle fællesskaber af forskellige behandlere.

Uddannelse

Jeg blev færdiguddannet som Body SDS behandler i 2010, og min uddannelse inkluderer massageteknikker, psykologi, fysiologi, anatomi og patologi (sygdomslære). Der sker megen udvikling inden for mine fagområder, og som certificeret behandler bliver jeg løbende videreuddannet, så mine kunder får de nyeste og bedste tilbud/muligheder i forbindelse med deres behandlinger.

Siden 2010 har jeg arbejdet som autoriseret Body SDS behandler og har efterhånden udført flere end 10.000 behandlinger. I dag er min praksis en del af hhv. Resonans i Lyngby og Drivkraft i hjertet af København. Begge steder er hyggelige og professionelle fællesskaber af forskellige behandlere.

Privat

På privatfronten er jeg gift, bor i København, og er et kulturelt orienteret menneske. Inden at jeg blev autoriseret Body SDS behandler, arbejdede jeg hos Englund Musik efterfulgt af knap fem år hos Thrane og Thrane som produktionsplanlægger og i deres shippingafdeling.

Mit arbejde er også min hobby, hvorfor jeg bruger en del af min fritid på at læse og lære mere om de forskellige elementer i Body SDS, men ellers bruges fritiden også på familie og venner samt at gå museer og høre musik.

Min tilgang til Body SDS

Min tilgang til mennesker går gennem buddhismen, som jeg har studeret i mere end 20 år, og med Body SDS føler jeg, at jeg har fået et værktøj til at kunne arbejde med og hjælpe mennesker med mine hænder.

Uanset hvilket sted man er i livet – ung eller gammel – bærer vi alle sammen rundt på en rygsæk med forskelligt indhold både fysisk og psykisk og med skrammer og med en masse styrker. Mit fokus med Body SDS er at få bygget et fundament for mine kunder af de styrker, som skal bære dem de næste skridt og videre ud i fremtiden. Det kan måske lyde lidt filosofisk, men jeg er i bund og grund et meget jordnært menneske, der ser meget pragmatisk på tingene.

Jeg tror på kroppens egenskaber til selvhelbredelse på flere planer og hjælper mine kunder til at finde motivation og flytte fokus for at opnå større velvære – uanset det kropslige og psykiske udgangspunkt.

Derfor betragter jeg mine behandlinger som et samarbejde med kunderne, hvor jeg altid er i dialog og forklarer, hvad jeg foretager mig under behandlingerne. Dette samarbejde med det menneske, der ligger på min briks, betyder, at vi sammen kan finde den rette vej frem og får det bedste resultat, så kunden kan blive den bedst mulige udgave af sig selv.

Min videreuddannelse

Jeg ønsker hele tiden at blive dygtigere til mit fag og går derfor på adskillige efteruddannelseskurser hvert år.

Overbygninger
2022 Fod, Ankelforstuvning & hælespore v. Michael Iven & Zarbina Andersen
2022 Diskusprolaps v. Claus Linnemann
2022 Samtalesupervision v. Lotte Justesen
2021 Fod-Ankel forstuvning & hælespore v/Zarbina Andersen, Michael Iven & Claus Linnemann
2021 Kold Skuld v/Zarbina Andersen, Niels Anders Thorn & Lars Simonsen
2021 Skulder Bursitis v. Niels Anders Thorn, Zarbina Andersen & Lars Simonsen
2021 Skulder Tendinitis v. Zarbina Andersen, Niels Anders Thorn & Lars Simonsen
2021 Hofte / Bækken v. Claus Linnemann & Zarbina Andersen
2021 Indføling 3, v. Keven Bruun
2020 Psykologikursus: Psykologi 6 v. Henrik Kalsbøll
2020 Samtalebaseret supervision-kursus v. Lotte Justesen
2019 Ledkursus: Nakke 3 v. Claus Linnemann Olsen & Lotte Justesen
2019 Behandlingssupervision v. Claus Linnemann Olsen
2019 Psykologi 5 - Body SDS hypnoterapi 2 v. Henrik Kalsbøll
2019 Ledkursus: Ryg 3 v. Keven Bruun
2018 Psykologi 4 - Body SDS hypnoterapi 1 v. Keven Bruun
2018 Samtalebaseret supervision v. Henrik Kalsbøll
2018 Sygdomslære: Skoliose v. Heidi Hermansen & Zarbina Andersen
2018 Indføling 2B v. Claus Linnemann Olsen
2018 Sygdomslære: Stress
2017 Psykologi: Fysisk, psykisk, mentalt 3 v. Michell Kowal
2017 Psykologi: Fysisk, psykisk, mentalt 2 v. Henrik Kalsbøll
2017 Psykologi: Fysisk, psykisk, mentalt 1 v. Keven Bruun
2017 Teknisk kursus: Nakke 3 v. Claus Linnemann Olsen
2016 Ledkursus: Ryg 3 v. Claus Linnemann Olsen
2016 Sygdomslære: Lungekursus v. Henrik Kalsbøll
2016 Opdatering af Body-sds' grunduddannelse v. Keven Bruun
2016 Opdatering af Body-sds' grunduddannelse v. Keven Bruun
2016 Indføling 1 v. Keven Bruun
2015 Psykologi: Fysisk, Psykisk, Mentalt 2 v. Henrik Kalsbøll
2015 Hoftekursus v. Claus Linnemann Olsen
2014 Ledkursus: Ryg 3 v. Keven Bruun
2014 Psykologi: Fysisk, Psykisk, Mentalt 2 v. Henrik Kalsbøll
2014 Psykologi: Fysisk, Psykisk, Mentalt 1 v. Henrik Kalsbøll
2013 Sygdomslære: Stress v. Adam Wolden-Ræthinge
2013 Ledkursus: Nakke 2 v. Michell Kowal
2012 Ledkursus: Nakke v. Bengt V. Andersen.
2012 Ledkursus: Ryg v. Nikolej Foged.
2012 Sygdomslære: Astma og Bronkitis v. Bengt V. Andersen
2011 Behandlingsteknikker til ryg og fodled v. Bengt V. Andersen.